Slægtsforskning

 

Hvad enten du er nybegynder eller mere rutnieret slægtsforsker kan det være rart med et opslagsværk ved hånden. Der findes et utal af bøger om slægtsforskning - på min reol står der 2 bøger som jeg varmt kan anbefale,

 

Hans H. Worsøe: Politikens Håndbog i Slægtshistorie, 2005

Jytte Skaaning & Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende, 2006

 

b3f5ccc772e43214ebec1bb3b62b33ab    findslaegt

 

Desuden er det altid rart med lokalhistoriske bøger/opslagsværker lige præcis fra det område man forsker i - Det kan være med til, at give et godt indtryk af den tid og det sted ens aner har boet. Det lokale bibliotek eller arkiv kan være behjælpelig med sådanne skrifter og bøger.

 

J. P. Trap: Statistisk-Topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark - i daglig tale Trap Danmark er et værk der er kommet i indtil videre 5 udgaver. 1. udgave fra 1858-1860 i 5 bind og til 5. udgave fra 1953-1970 i 31. bind. Værket er særdeles anvendeligt når man fx. bevæger sig ind i et nyt sogn i sin slægtsforskning - Så slår man op i Trap Danmark og får en hurtig baggrundsviden om området. Der står sikkert ikke noget i Trap Danmark, som man ikke kan finde med Google, men der er nu noget over, at have en gammel bog at slå op i - og så pynter det jo på reolen.

 

 3f017b3e12bb2ab54bb2929733008e55